Kvinde holder småbarn og kigger på bjerglandskab fra en bil.

Forsikringer der er gode at have

Læsetid: 4 min

Der findes mange forsikringer, som ikke er lovpligtige, men som alligevel kan vise sig uundværlige. De giver dig tryghed i hverdagen og økonomisk sikkerhed, hvis uheldet er ude.

Birgit Ramsland
Udgivet:
Sidst opdateret:
Den korte version
  • Mange forsikringer er ikke lovpligtige, men kan give økonomisk tryghed og beskytte mod store uforudsete udgifter ved skader, sygdom eller ulykker.
  • Bil-, rejse-, ulykkes- og ejerskifteforsikringer dækker forskellige risici og kan suppleres med ekstra dækninger afhængigt af behov og livssituation.
  • Dyreforsikringer kan hjælpe med dyre dyrlægeregninger, mens hunde og heste desuden skal være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring.

Din forsikringspakke afhænger helt og holdent af din egen livssituation, økonomi og risikovillighed.

I Danmark findes der et hav af forsikringer, som du ikke nødvendigvis er afhængig af at tegne – men som giver dig en ekstra sikkerhed og kan spare dig for mange penge. Her følger de mest almindelige forsikringer, som folk tilvælger.

Bilforsikring

Bilforsikringen består som udgangspunkt af den lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker, hvis du gør skade på andre eller andres ting.

Derudover kan bilforsikringen blandt andet bestå af en kaskoforsikring, førerulykkesforsikring samt forskellige tillægsdækninger, eksempelvis vejhjælp og glasskadedækning.

En bilforsikring dækker dig, din samlever og i nogle tilfælde hjemmeboende børn. Den kan også dække, hvis du låner din bil ud til andre. Den dækker til gengæld ikke, hvis du får stjålet personlige ejendele fra din bil. Det gør din indboforsikring.

En bilforsikring kaldes også for autoforsikring eller motorkøretøjsforsikring.

Læs mere om bilforsikringer eller indhent op til tre tilbud på bilforsikringer.

Rejseforsikring

En rejseforsikring dækker dig og din familie, når I rejser uden for landets grænser. Det er en god forsikring at have, hvis uheldet er ude, og I kommer til skade eller bliver udsat for tyveri.

Person slapper af i strandstol med udsigt til havet.
SLAP AF PÅ FERIEN: Anskaf en rejseforsikring og undgå bekymringer.

De fleste rejseforsikringer dækker som minimum akut sygdom og tilskadekomst. For det meste dækker rejseforsikringen også hjemtransport ved akut sygdom, evakuering osv.

Derudover kan du vælge forskellige tillægsdækninger, eksempelvis bagageforsinkelse, tabte feriedage, skader som følge af ekstremsport og meget mere.

Hvis du har en indboforsikring, er der en god chance for, at du har en årsrejseforsikring gennem den. Der kan også være en privat rejseforsikring tilknyttet dit kredit- eller betalingskort. Tjek med dit forsikringsselskab eller din bank.

Læs mere om rejseforsikringer eller få uforpligtende tilbud på rejseforsikringer.

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring sikrer, at du får udbetalt en erstatning i form af et engangsbeløb, hvis du kommer ud for en ulykke, der medfører et varigt mén på mindst 5 procent.

En ulykke defineres af de fleste forsikringsselskaber som en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Ulykkesforsikringen dækker den eller de personer – voksne og børn – som du aftaler med forsikringsselskabet, at den skal dække.

Hvis du har plads i dit budget, er en ulykkesforsikring god at have – men det er ikke en nødvendighed.

En ulykkesforsikring sikrer dig ikke mod erhvervsevnetab, hvis du som følge af ulykken ikke længere kan arbejde. Der findes andre forsikringer, som specifikt er møntet på tab af erhvervsevne.

Ejerskifteforsikring

Når du køber en bolig, kan du risikere at hæfte økonomisk for skjulte fejl og mangler, som faktisk stammer fra tiden, før du overtog huset. For at undgå den risiko er det en god idé at tegne en ejerskifteforsikring.

Forsikringen dækker udgifterne, hvis der efter overtagelsen viser sig fejl eller mangler, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten – og som skyldes forhold fra før du blev ejer.

Marineblåt gardin hængende på messingstang på højt vindue med hvid ramme.
UBEHAGELIGE OVERRASKELSER: Undgå at hæfte for ubehagelige overraskelser i dit nye hjem med en ejerskifteforsikring.

Det kan eksempelvis være fejl, der er opstået i forbindelse med opførelse eller renovering foretaget af den tidligere ejer.

Derimod dækker forsikringen ikke almindelig slid og ælde, mangler som må forventes ud fra boligens alder og stand, eller skader, der opstår efter overtagelsen.

Det er en god idé både at have en ejerskifteforsikring og en husforsikring, når du køber hus. Forskellen på de to forsikringer er, at ejerskifteforsikringen dækker skader opstået før overtagelsen, og husforsikringen dækker skader opstået efter overtagelse.

Dyreforsikring

Mange vælger at forsikre deres kæledyr – og det kan være en god idé. Hvis dit kæledyr bliver syg og eksempelvis skal opereres, kan udgifterne til dyrlæge nemlig hurtigt løbe op. Så er en dyreforsikring guld værd, da den kan dække udgifterne.

Når det er sagt, er det jo langt fra sikkert, at dit kæledyr bliver alvorligt syg. Derfor kan et fint alternativ til en dyreforsikring være at oprette en konto, hvor du hver måned indsætter et beløb til eventuelle fremtidige dyrlægeudgifter.

Hvis du har hund eller hest, skal de have en lovpligtig ansvarsforsikring.

Spar tid

Du skal ikke bruge tid på at kontakte forsikringsselskaber. De kontakter dig.

Spar penge

Forsikringsselskaberne konkurrerer, og du kan vælge det tilbud, der passer bedst til dig.

100 % uforpligtende

Det koster ikke noget og er helt uforpligtende at få tilbud via Forsikring.dk.